Sådan kommer I tættere på hinanden under graviditeten

Forelsket par
x753

Når man som par venter sit første barn sammen, så vil der helt uundgåeligt ske nogle store ændringer i ens parforhold. Begge parters fokus kommer nemlig til at være på det kommende barn, hvormed man let kan komme til at glemme at være opmærksom på sin partner. 

Dette kan føre en til række misforståelse, hvilket vil være frustrerende for begge parter. Derfor er det vigtigt, at man formår at opretholde en sund og åben kommunikation igennem graviditeten. Herunder får I en række råd, som kan være med til at gøre sådan, at I kommer tættere på hinanden under graviditeten. 

Babyudstyr

Byg jeres ”rede” sammen 

Når man venter sit første barn, så kan det føles som om, at man har en uendelig indkøbsliste med babyting. Dette kan være enormt stressende, især hvis det hovedsageligt kun er den ene part, som tager del i shoppingen. 

Tag i stedet hinanden i hånden og gør en dag ud af at tage ud og se på vugger eller barnevogne. I kan også sætte jer tæt sammen i sofaen og kigge efter babyting på nettet sammen. Her kan i f.eks. shoppe babytøj og udstyr uden at skulle stresse rundt ude i byen. 

Vær åben omkring jeres følelser 

Da det kun er kvinden, som direkte kan mærke barnets udvikling, så kan det være svært for manden at forestille sig barnet. Undersøgelser viser endda, at når kvinder skal beskrive babyen i maven, så beskriver de et 0-1 årigt barn, hvorimod mænd ofte beskriver et 4-årigt barn. 

Dette er blot ét eksempel på, hvordan tankegangen – og dermed forventningerne – hos en kommende mor og en kommende far kan være vidt forskellige. Husk derfor at være åbne overfor hinanden og sig til, når der er noget, som bekymrer eller undrer jer. 

Mor og far

Bliv enige om og følg en strategi 

Der er rigtig mange overvejelser, som man gør sig, når man som par venter sig. Det kan f.eks. være, hvornår I skal fortælle jeres familie og venner om graviditeten. Her kan det sagtens være, at I vil opleve, at I er uenige om nogle af tingene. 

Derfor er det vigtigt, at I begge er klar på at måtte indgå en række kompromisser. Det kan være, at din partner får lov til at bestemme, hvilke familiemedlemmer i fortæller den gode nyhed først, og så får du omvendt lov til at bestemme hvornår. Læg derfor altid en strategi sammen og følg den så begge to. 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *