Hvis du drømmer om at skyde din online markedsføring i vejret og få mere omsætning, så er Google AdWords et godt sted at sætte ind. Men det er også et
relativt kompliceret område, som kræver en vis forståelse og teknisk snilde.
I denne artikel vil jeg guide dig til en grundlæggende forståelse for AdWords. Jeg fortæller dig, hvor du finder mere information om emnet, hvordan du helt
konkret kommer i gang, hvorfor du med fordel kan få hjælp af en konsulent i starten m.v.
Men lad os starte ved begyndelsen og finde ud af, hvad Google AdWords egentlig er, og hvordan du kan bruge det effektivt til at markedsføre din forretning
på nettet.
Hvad er Google AdWords?
Google AdWords er betalte annoncer, som du kan købe dig ind på i bl.a. Googles søgeresultater. Du betaler et bestemt beløb for hver gang, en potentiel
kunde klikker på en af dine annoncer og bliver videreført til din hjemmeside eller webshop.
AdWords er dermed en form for PPC-marketing, som står for Pay Per Click. Du betaler med andre ord kun, hver gang en person rent faktisk klikker på din
annonce. Dette gør AdWords til en meget fornuftig investering, da du hurtigt kan se, hvilke kampagner og annoncer, der klarer sig godt, og hvilke der
klarer sig mindre heldigt.
Når du kan se de direkte resultater af dine annoncekroner, kan du efterfølgende og løbende skrue ned for budgetterne til de kampagner, der ikke fungerer.
Samtidig kan du bruge lidt flere penge på de annoncer, som klarer sig rigtig godt og skaber overskud.
Du styrer dine kampagner og annoncer via en AdWords-konto, som du enten selv kan styre eller hyre en professionel AdWords-konsulent til at varetage. Dette
kommer vi dog nærmere ind på om lidt, men først; lad os tage et kig på, hvor du kan gå hen for at hente mere viden og inspiration om AdWords.
Hvor finder jeg mere viden, og hvad bør jeg vide?
Ligesom med så mange andre former for markedsføring dækker Google AdWords også over en hulens masse underemner og specifikke værktøjer, teknikker og
strategier. Det ville tage en krig at skrive om alle disse emner i denne ene artikel, og det ville være voldsomt for dig at komme igennem det hele på én
gang.
Derfor har jeg valgt at liste nogle af de mest grundlæggende og væsentlige emner op herunder. Du kan så læse lidt om de enkelte og efterfølgende tage et
smut forbi Google eller YouTube for mere inspiration og viden.
- Kampagner
– Når du administrerer din AdWords-konto, kan du oprette overordnede kampagner. Disse kampagner kan du bruge til at skabe overblik over dine
forskellige produkter, hvorefter du kan inddele dem i annoncegrupper. - Søgeord
– Hver dag søger tusinder af danskere på et utal af forskellige produkter, services og spørgsmål på Google. Alle disse søgninger bygger på søgeord
eller søgefraser, og det er disse ord og fraser, som du skal bygge dine annoncer op omkring.
Sælger du f.eks. blå Nike løbesko i din butik, vil det være meget relevant at oprette annoncer målrettet bestemte søgeord såsom ”Blå løbesko” eller ”Nike
løbesko”.
- Negative Søgeord
– Der findes også det, man på fagsprog kalder negative søgeord. Begrebet dækker over den mulighed, du har i dit administrationspanel, for at udelukke
specifikke ord og sætninger fra dine kampagner.
I tilfældet med de blå Nike løbesko vil det f.eks. være meget relevant at udelukke ord såsom ”Rød”, ”Adidas” eller ”Fodboldsstøvler”, da det ikke er denne
type produkter, du ønsker at markedsføre.
- Optimering
– Man skulle umiddelbart tro, at det firma, som betaler flest moneter for deres annoncer, også bliver rangeret højst blandt de øvrige annoncer i
Googles søgeresultater.
Dette er dog ikke tilfældet, og gudskelov for det – ellers ville de nystartede virksomheder ikke have en jordisk chance. Du skal forstå, at Google lever af
at levere præcise, nyttige og ikke mindst relevante resultater til de søgende.
Derfor skal du optimere dine annoncer, så de rent faktisk henviser til relevante produkter eller services i forhold til de søgeord, du har tilknyttet
annoncegruppen. Med andre ord: Hvis du opretter en annonce, som skal vises, når folk søger på ”Røde gummistøvler til børn”, hvorefter du rent faktisk
sender den besøgende ind på en underside for blå klipklappere til mænd, vil den besøgende være utilfreds og klikke sig hurtigt væk igen.
Dette er nemlig ikke relevant, og Google vil derfor ”straffe” dig ved at reducere placeringen af din annonce.
Hvordan opretter jeg en Google AdWords-konto?
Det er faktisk rimelig nemt og enkelt at oprette en AdWords-konto, så du kan komme i gang med din markedsføring. Du skal forbi http://www.google.dk/adwords/, hvor du bliver guidet let og elegant igennem oprettelsen.
Det koster ingenting at oprette en konto, og du kan stille og roligt sætte dig ind i tingene i administrationspanelet i dit helt eget tempo.
Når du har oprettet din konto hos Google AdWords, skal du i gang med at oprette annoncer – det siger sig selv. Men det er smartest at starte med at opbygge
en smart og overskuelig kampagnestruktur. Det kigger vi nærmere på lige herunder:
Kom godt fra start med strukturerede kampagner
Du kan bruge kampagner som en slags overordnede mapper for dine annoncegrupper. For at give dig et konkret eksempel forestiller vi os lige, at du driver en
elektronikbutik:
- Du forhandler telefoner, computere og fjernsyn.
· Du forhandler produkter fra henholdsvis tre store mærker; Samsung, Sony og Apple.
· Du kan du oprette en kampagne, der hedder ”Telefoner”, hvori du opretter annoncer for både dine Samsung- og Apple-telefoner. Dernæst kan du f.eks.
oprette en kampagne, der hedder ”Samsung”, hvori du opretter annoncer for både dine fjernsyn og telefoner fra Samsung.
· Når du bruger overordnede kampagner til at dele dine annoncegrupper og produkter op i, kan du tilmed benytte dig af de specifikke indstillinger, du kun
finder på kampagneniveau. Det drejer sig f.eks. om geografisk målretning og nem kontrol over de daglige budgetter.
Så sørg for at komme godt fra start ved at bruge strukturerede kampagner, du opdeler dine annoncegrupper og produkter i. Det skaber et langt bedre overblik
og muligheder, end hvis du blot opretter annoncer mere eller mindre tilfældigt og rodet.
Søger du hjælp? Find den her:
Hvis du gerne vil have hjælp eller sparring til at komme i gang med dit eventyr i Google AdWords, så tager jeg meget gerne en snak med dig.
Jeg hedder Anton Hoelstad, jeg er uddannet på Googles egne kurser i netop AdWords, og så har jeg arbejdet som AdWords ekspert for store og små
virksomheder i flere år.
Lad mig hjælpe dig med at komme godt fra start med din AdWords-marketing, så din virksomhed kan vokse.
Artiklen er udtryk for skribentens holdning og indeholder ikke redaktionelt materiale.